Under Canvas Bornholm - Glamping på Bornholm

Nature Cabin

Nature Cabin er en lille, hyggelig hytte på 8 m² – perfekt til to personer og med udsigt til Ølene Fuglereservat. Lige udenfor finder du en privat terrasse med bordbænkesæt, loungestole og grill, hvor du kan nyde morgenkaffen eller tilberede aftensmad i rolige omgivelser.

Inde i hytten er der et lille køleskab, og cirka 10 meter derfra finder du dit private badeværelse med udendørs bruser.

Hytten ligger midt i naturen og indbyder til ro, nærvær og afslappende stunder. Indretningen er enkel og naturlig med små inspirationer fra Kenya, hvor vores passion for glamping og naturoplevelser begyndte. Her er der plads til at sænke tempoet og nyde et par dage væk fra hverdagen – ideelt til en romantisk getaway eller et ophold med fokus på ro og fordybelse.

Cozy Nature Cabine

Ølene Fuglereservat

Glamping Accomodation Hotel Bornholm Book

Nærhed til naturen

Det handler om placeringen. Om stilheden. Om udsigten.

Når du bor i vores Nature Cabin hos Under Canvas Bornholm, vågner du midt i den vilde natur ved Ølene Fuglereservat. Du kan høre og se fuglene om morgenen og mærke vinden bevæge sig over markerne.

Du træder direkte ud i naturen.
Går mod Ølene.
Ind i Almindingen.
Eller følger Højlyngsstien gennem det bornholmske terræn.

Naturen er omdrejningspunktet.

Hvad med komforten?

Komfort handler for os om at kunne slappe helt af.

En god nattesøvn. Varme, når aftenerne bliver kølige. Og muligheden for at brygge kaffe eller te i ro og mag.

I Nature Cabin får du:

• En god seng
• Aircondition
• Privat badeværelse
• Tekøkken med det mest nødvendige
• Terrasse med udsigt til naturen

Vi har kun få glampingenheder, så der er god afstand mellem jer og de øvrige gæster – masser af ro og privatliv.

Reading with a view
Komfortabel glamping på Bornholm

Skal du vælge Nature Cabin eller luksustelt?

Nogle vælger ‘glamping uden vægge’ for at mærke naturen helt tæt på.

Andre vælger Nature Cabin for lidt mere komfort – særligt i for- og sensommeren.

Begge dele er en unik måde at overnatte på Bornholm. Det handler om, hvor tæt på naturen du ønsker at være.

Dit glamping eventyr på Bornholm starter her...