Luksustelt
Under trækronerne ligger vores luksuriøse bomuldstelte med plads til 4–7 personer. Her bor du midt i naturen, omgivet af skov, blomsterenge og marker, hvor du kan mærke stilheden og landskabet omkring dig.
Hvert telt har sit eget private badeværelse, køleskab og grill, så du kan tilberede aftensmad og nyde måltiderne i rolige omgivelser. Der er også mulighed for at slappe af i saunaen (gratis) eller vildsmarksbadet (tilkøb), hvis du trænger til lidt ekstra forkælelse.
Indretningen er enkel og naturlig med små inspirationer fra Kenya, hvor vores passion for glamping og naturoplevelser begyndte. Her er der plads til at sænke tempoet, vågne til fuglesang og lade dagene følge naturens rytme.
Ølene Fuglereservat
Nærhed til naturen
Det handler om placeringen. Om stilheden. Om udsigten.
Når du bor i vores luksustelte hos Under Canvas Bornholm, vågner du midt i den vilde natur ved Ølene Fuglereservat. Du kan høre og se fuglene om morgenen og mærke vinden bevæge sig over markerne.
Du træder direkte ud i naturen.
Går mod Ølene.
Ind i Almindingen.
Eller følger Højlyngsstien gennem det bornholmske terræn.
Naturen er omdrejningspunktet.
Hvad med komforten?
Komfort handler for os om at kunne slappe helt af.
En god nattesøvn. Varme, når aftenerne bliver kølige. Og muligheden for at brygge kaffe eller te i ro og mag.
I luksusteltene får du:
• Komfortable senge
• God plads – telte på 24–38 m²
• Gasovn og biopejs med levende flammer
• Privat badeværelse
• Tekøkken og spisebord
• Terrasse med udsigt til naturen
Vi har kun få glampingenheder, så der er god afstand mellem jer og de øvrige gæster – masser af ro og privatliv.
Skal du vælge luksustelt eller Tiny House?
Nogle vælger ‘glamping uden vægge’ for at mærke naturen helt tæt på.
Andre vælger vores Tiny House for lidt mere komfort.
Begge dele er en unik måde at overnatte på Bornholm. Det handler om, hvor tæt på naturen du ønsker at være.