Tiny House på Bornholm
Vores rummelige Tiny House på 25 m² er til dig, der gerne vil have hjemlige rammer midt i naturen. Her er der plads til 6 personer, eget køkken, stue, spisebord, moderne badeværelse og store vinduer med udsigt over bølgende kornmarker og vidtstrakte græsarealer, der kan minde om savannen.
Vi har kun få glampingenheder, så der er god afstand mellem jer og masser af ro og privatliv.
Du har din egen terrasse, privat køleskab og adgang til grill og bålplads. Indretningen er enkel og naturlig med små inspirationer fra Kenya, hvor vores rejse med glamping og naturoplevelser begyndte. Her kan du starte dagen med morgenkaffe under åben himmel og afslutte den med en tur i saunaen, hvis vejret indbyder til lidt ekstra hygge.
Vi har kun få glampingenheder, så der er god afstand mellem jer og de øvrige gæster – masser af ro og privatliv.
Ølene Fuglereservat
Nærhed til naturen
Det handler om placeringen. Om stilheden. Om udsigten.
Når du bor i vores Tiny House hos Under Canvas Bornholm, vågner du midt i den vilde natur ved Ølene Fuglereservat. Du kan høre og se fuglene om morgenen og mærke vinden bevæge sig over markerne.
Du træder direkte ud i naturen.
Går mod Ølene.
Ind i Almindingen.
Eller følger Højlyngsstien gennem det bornholmske terræn.
Naturen er omdrejningspunktet.
Sovepladser i Tiny House
Tiny House har plads til op til 6 personer fordelt på tre forskellige soveområder.
To personer kan sove på hemsen øverst med udsigt gennem de store vinduer. I stueplan finder du en hyggelig sovealkove med eget vindue og plads til to personer, og i opholdsrummet kan sovesofaen nemt omdannes til yderligere to sovepladser.
Fra alle sovestederne kan du kigge ud i landskabet og vågne op til lyset og naturen omkring dig.
Bemærk, at adgang til hemsen kræver almindelig mobilitet.
Skal du vælge Tiny House eller luksustelt?
Nogle vælger ‘glamping uden vægge’ for at mærke naturen helt tæt på.
Andre vælger vores Tiny House for maksimal komfort.
Vi er forskellige, og derfor har vi skabt flere måder at overnatte på hos os.
Uanset hvad du vælger, er det en unik måde at opleve Bornholm på – helt tæt på naturen.